Sikring af enkeltbruger betjening i Simatic WinCC
I et processanlæg kan der være områder, hvor det er påkrævet, at der kun betjenes af en operatør ad gangen. En sådan aflåsning kan udføres vha. scripting i WinCC.
Virkemåde
Swappcon ApS har udviklet et WinCC script, der kan anvendes på såvel Distribuerede- som MultiUser systemer. I kombination med en fornuftig område brugerstyring i WinCC kan det sikres, at kun én operatør ad gangen har betjeningsretten til dele af processen/området.
Når én operatør er logget ind med bruger credentials, der giver betjeningsret til det specifikke procesområde, vil der blive blokeret for yderligere brug af samme credentials i WinCC. Forsøger en anden operatør, via en anden klient PC, at logge ind med samme credentials for at få betjeningsretten til området, vil indlogningen bliver blokeret, og der bliver vist en informationstekst i en dialogboks. Teksten indeholder information om hvilken PC i netværket der pt har betjeningsretten:

Når operatøren med betjeningsretten logger af, vil det specifikke procesområde blive frigivet, og det vil herefter igen være muligt for andre operatører, at logge på og få betjeningsretten.
Eksempel på anvendelse
På et skib eller en boreplatform benyttes ballast tanke som stabilisator. Det er meget vigtigt for fartøjets sikkerhed, at disse ballasttanke er korrekt afstemte mht. vandmængde og fordeling. Betjeningen af ballasttankene vil derfor være et oplagt område at afgrænse til en enkeltbruger betjening. Således undgås at to eller flere samtidige operatører forsøger at kommandére i det vitale procesområde.
Software krav
- Scriptet installeres og afvikles som et globalt script på WinCC Serveren.
Yderligere information
For yderligere information om virkemåde og pris, kontakt venligst Swappcon ApS på mail: cgr@swappcon.dk, mobil: +45 29678332.